Container

Haveforeningen Frydenlund betaler for containere til haveaffald og husholdningsaffald til brug for medlemmerne. Det er altså os alle sammen der betaler for disse, ud af vores foreningskontingent. Større beslutninger omkring containere tages på den årlige generalforsamling. Her kan alle komme med forslag og ideer til emner på dagsordenen.

Husholdningsaffald

Foreningen betaler også for at få afhentet husholdningsaffald (rest-, glas/metal-, plast-, pap/papir og farligt affald). Alle vores containere er placeret på den fælles parkeringsplads der ligger mellem Solvangen og Frydenlund. Det er vigtigt, at du ikke overfylder. Hvis der ikke er plads her, så gå lidt længere ned ad fællesvejen til de andre containere. Vi har aftalt med de andre foreninger i området (Solvangen, Oldjorden, Oldhøjen) at vi kan bruge hinandens containere.

Husk at du IKKE må sætte storskrald ved containerne. Det er vigtigt.

Vi skal selv opbevare Frydenlunds affaldscontainere om vinteren. Før hver vinterperiode, skriver vi ud og spørger om der er nogen der vil tilbyde vinteropbevaring af en rengjort container. Dette gør vi, for at ingen skal ”komme til” at fylde skrald i dem (hvis de blev stående på p-pladsen) om vinteren.

Grønt affald

Vi har grønt-container hver måned, så fortvivl ikke, hvis du ikke lige nåede det. Der går kun 1 måned, så kommer der en ny. Sørg for at fylde oveni bunken i containeren, så der også er plads til din nabos haveaffald. Fej og ryd op efter dig udenfor containeren. Der er kun os selv til det.

Det er meget meget vigtigt, at man kun putter grønt affald i den grønne container

Datoerne for hvornår der kommer grønt-container bliver sendt ud til alle medlemmer med mail ved sæsonens start. Du kan også se datoerne under Filer på foreningens facebookside.

Storskrald

Har du storskrald kan du få det afhentet gratis. Ring på hverdage mellem klokken 8 og 15 på telefon 87 44 11 44 eller klik her: Storskraldsordning for at bestille afhentning. Det er en god ide at placere dit storskrald, samt bestille afhentning til Fenrisvej. Der kan de nemt komme til at afhente.

Byggeaffald må du selv afsted med på genbrugsstationen. Det kan du ikke få Storskraldsordningen til at afhente.

Se på hjemmesiden for storskrald, hvad det er for nogle ting du kan få afhentet.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.