Hjem » Om foreningen » Om os
Haveforeningen Frydenlund hører under Kolonihaveforbundet for Danmark.
Vores medlemmer er en blandet flok af børnefamilier, singler, par, unge og ældre. Det fungerer rigtigt godt i hverdagen. Nogen bruger deres have udelukkende som grøntsagshave, nogen kommer dagligt, men overnatter hjemme, nogen flytter i haven i sommerperioden og nogen kommer bare og klipper hæk og ordner havegang. Vi har børnevenlige haver, prydhaver, slappe-af haver, nyttehaver m.v. Kort sagt, der er plads til alle.
Kolonihaveforeningen Frydenlund er en forening. Med bestyrelse, generalforsamling, vedtægter og regler og den slags. I en forening kan man ikke gøre fuldstændig, som man selv synes. Der er et overordnet fællesskab at tage hensyn til. I en forening er det flertallet, der bestemmer. Så selv om du måske er uenig i en beslutning vedtaget på generalforsamlingen, skal du alligevel følge beslutningen.
Man skal klippe sin hæk og holde sin havegang, det er det vigtigste.
Du må overnatte i din have i perioden med sommertid (sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober). Du må ikke have folkeregisteradresse i din have. Du skal have en anden bolig i Aarhus kommune.
Vi åbner for vandet til generalforsamlingen (som regel sidste lørdag i marts) og lukker igen når sommertiden slutter (dog senest når der er frost).
Alle haveloderne er kloakeret. Finansieringen sker primært over havelejen.
Sådan får du fat i os
Denne forening drives af frivillig arbejdskraft.
Mail vedrørende venteliste: ventelistefrydenlundhf@gmail.com
Havelejere kan maile til bestyrelsen på:kontakt@hffrydenlund.dk
Formanden kontaktes på SMS på 6014 8025